Personalegruppen er tværfagligt sammensat og består af pædagoger, social- og sundhedsassistenter, pædagogiske assistenter, ergoterapeuter og fysioterapeut, samt et team af faste vikarer. Vi er uddannelsessted for pædagoger, pædagogiske assistenter og social- og sundhedsassistenter.

På Limfjordsbakken lægger vi vægt på faglighed og specialviden hos medarbejderne. Medarbejderne tilbydes løbende relevante kurser og efteruddannelse. For os er det afgørende, at den enkelte medarbejder er anerkendende i sin tilgang til borgerne, samt reflekterer over egen og den fælles faglige praksis. Vi arbejder ud fra en neuropædagogisk tilgang og med KRAP som metode. Vi tilstræber, at alle fastansatte er uddannet inden for disse metoder. Vi modtager fast supervision fra Psykologhuset i Viborg. Se ligeledes afsnittet Metoder.