På Limfjordsbakken er borgeren i centrum. Vi har fokus på at skabe et miljø, hvor det levede liv har værdi.

Vi lægger stor vægt på at styrke de sociale relationer i afdelingen. Både når vi spiser, og når vi har fælles aktiviteter, har vi stort fokus på kommunikation og samvær på den enkeltes præmisser, så alle inddrages i det omfang de magter. Vi arbejder ud fra Skive Kommunes fastsatte rammer for Den Habiliterende Organisation. Dette betyder blandt andet, at der er sat rammer for arbejdet med mål og delmål, med stort fokus på, at den enkelte borger inddrages i størst muligt omfang i planlægningen af mål og indsats. Der holdes årligt møde mellem borger (og evt. værge) og sagsbehandler. Her drøftes blandt andet, hvordan borgeren trives, hvordan det går med målene og der planlægges mål for den kommende periode. Den 1. onsdag i hver måned holdes der borgermøde i afdelingerne. Her har borgene mulighed for at blive orienteret og hørt om stort og småt. De har ligeledes mulighed for at komme med ønsker til f.eks. mad og aktiviteter mm.

Forældre-/pårørendesamarbejdeDet er vores holdning at de pårørende er en essentiel del af borgernes liv, og en vigtig samarbejdspartner. Pårørende er altid velkomne og må meget gerne deltage i borgernes hverdag, ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger. Det er muligt at lave kaffe samt lette måltider i tekøkkenet i lejligheden. Øvrige samarbejdspartnere Aktivitetshuset Skovly Aktivitetshuset Magneten Specialområde Hjerneskade Sagsbehandlere i myndighed Hjælpemiddelkonsulenter CKU Egen læge Behandlende sygehus Privatpraktiserende fysioterapeuter Psykologcentret i Viborg